Og eftersom at jeg ikke har skrevet noget herinde længe, så ville jeg lige dele min stil med jer.
Den er jo skrevet på engelsk, men jeg skriver den på dansk herinde.
MIN BROR
Min bror er født den 25 Maj, klokken 21.15 i København.
Han var en smuk lille dreng med et asiatisk udseende, og han havde langt mørkt hår.
Han var forgudet af vores moster Maiken, som også var ung pige i huset hos dem i Frederiksberg.
Han var en dreng som skreg rigtig meget da han var barn.
Hvis han ikke fik sin vilje og mor sagde NEJ, så gik han bare over til Maiken og fik et JA.
Min bror var også en stille dreng som kunne sidde og lege i flere timer.
Men da han var omkring de 2 år, blev han smittet med en meget farlig lungebetændelse og var meget syg.
Lægen kom hjem til dem flere gange om dagen for at se om alt var okay.
Min mor og bror flyttede tilbage til Holstebro da Casper var 3 år og han startede i en speciel talebørnehave fordi han ikke var særlig god til at tale.
Han havde talepædagog indtil at han startede i skole.
I 2005 var Casper med i en bilulykke fordi at en af hans venner kørte ind i sådan en lys-pæl.
Han var 95 procent ud af 100 tæt på at dø, men han overlevede.
Den eneste ting der skete med ham var at han mistede halvdelen af hans øre, hele øret hang i øre flippen, men nu er det blevet syet på igen. Så man kan næsten ikke se at det har været faldet af.
Nu lever han med ar for livet og en skade på pandelapperne.
Han har nu en dejlig kæreste som hedder Diana. De bor i en lille by ved navn Naur, faktisk er de naboer til os.
De har 3 dyr, en hund (Harley), en kat (Hugo) og en papegøje (Gizmo).
Min bror betyder rigtig meget for mig, og hvergang jeg får lov til at skrive i fristil så vælger jeg altid at skrive om ham.
Man kan vel godt sige at han er mit forbillede.
Jeg har det altid rigtig sjovt med ham, og vi kan lave de skøreste ting sammen. Han er en rigtig god storebror.
Jeg har godt nok 2 andre storebrødre (Jonas&Rasmus) men Casper han betyder nok en lille smule mere på en speciel måde.
Da han var ude for den bilulykke her, der indså jeg nok bare hvor meget han egentligt betyder for mig, han kunne jo havde været død?
Det var så sødt, da vi var på vej ned i byen der viste jeg Casper den stil jeg havde skrevet om ham, og han var ved at græde.
Han fortalte mig også at det betyder rigtig meget for ham at jeg holder så meget af ham.
Det er bare dejligt at få afvide.
Casper, jeg elsker dig!
 |
| Casper og jeg |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar